Spira Flauenskjold søger ny medarbejder.
Vi søger en uddannet pædagog til vores tilbud i Flauenskjold med ansættelse 01.12.24.
Vi er et højtspecialiseret tilbud, der leverer helhedsorienterede og sammenhængende specialpædagogiske ydelser under Servicelovens §43, §107, §104 og STU til børn, unge og voksne med diagnose indenfor autismespektret samt med komorbiditet.
Brænder du for at skabe helhed og sammenhæng for mennesker, der går anderledes til verden og er opmærksom på, at du som støtteperson skal brænde igennem og ikke ud, så har vi opgaverne til dig. Ved Spira Autismecenter tilbyder vi igennem respekt og omsorg livskvalitet for de børn, unge og voksne, der frekventerer vores tilbud. Igennem en hjemlig atmosfære skaber vi rammerne for udvikling med den enkelte. Vi arbejder målrettet med at tilbyde det betydningsfulde og meningsgivende liv for den enkelte, hvor med- og selvbestemmelse medtænkes i vores pædagogiske indsatser. Vi tilrettelægger vores praksis ud fra principperne i bl.a. TEACCH, Neuropædagogik, Mentalisering, Low Arousal og udvikling igennem relationer.
Kan du genkende dig selv i nedenstående, glæder vi os til at høre fra dig:
- Du er faglig orienteret og kan bidrage positivt til mennesker, som er udfordret og lever under helt andre forudsætninger end dig selv.
- Tager ansvar samt bidrager til godt kollegaskab.
- Du er engageret, stabil og autentisk i dine opgaver.
- Du har erfaring eller interesse for det specialpædagogiske område.
- Du har mulighed for at arbejde 14 timers vagter, på alm arbejdsdage og søn- og helligdage
- Du har B kørekort.
Vi tilbyder:
- Faglig sparring med dygtige kolleger.
- Teammøder, temadage samt pædagogiske værksteder.
- Supervision med ekstern neuropsykolog.
- Efteruddannelse – Faglig kompetenceudvikling
- Livreddende førstehjælpskursus
- En nærværende og faglig engageret ledelse, der prioriterer tid og nærvær til udvikling.
- En arbejdsplads med plads til forskelligheder som åbner for dialog og kreative løsninger.
- Løn efter aftale, pension samt sundhedsforsikring efter endt prøvetid
- Arbejdsplan hvor du selv har medbestemmelse
Du kan læse mere om os på www.spiraac.dk
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Bostedsleder Camilla Høngaard på tlf. 92 92 52 22
Kan du se dig selv som en del af teamet i Flauenskjold, så send en ansøgning med CV til:
Camilla Høngaard på mail: cah@spiraac.dk
Ansøgning skal være os i hænde senest 22.11.24.
Vi vil efter modtagelse af din ansøgning kontakte dig, hvis du kommer i betragtning til en af vores ledige stillinger.
- Vi glæder os til at møde dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brønderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SPIRA Flauenskjold Autismecenter, Agertoften, 9330 Dronninglund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6138236