Socialrådgiver/socialformidler til Det Specialiserede Område i Brønderslev Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Socialrådgiver/socialformidler til Det Specialiserede Område i Brønderslev Kommune.

Kan du lide at have mange forskelligartede bolde i luften og brænder du for arbejdet med voksne med fysiske eller psykiske funktionsnedsætter eller sociale udfordringer?

Så er her en sjælden udbudt chance for at komme med på holdet i Det Specialiserede Område i Brønderslev Kommune. 

Vi søger en kollega til en fast stilling på 37 timer om ugen med start snarest muligt.

Du vil blive del af en afdeling, som består af 10 rådgivere, en teamkoordinator, en administrativ medarbejder og en leder. Derudover supporteres afdelingen af en jurist og en økonomi controller som også har kontor i afdelingen. Vi er fysisk placeret på Dronninglund Rådhus.  

Fælles for os er, at vi alle ønsker at gøre en forskel for kommunens borgere via en sammenhængende indsats med fokus på at understøtte den enkeltes mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt. 

Det Specialiserede Område varetager sagsbehandlingen indenfor Serviceloven for borgere med fysisk, psykisk eller socialt nedsat funktionsniveau. Vi varetager derfor sagsbehandling indenfor servicelovens §§82, 85, 95, 96, 97, 98, 100, 103, 104, 107, 105/85, 108, 110 samt bevilling af misbrugsbehandling. Målgruppen for Det Specialiserede Område er primært borgere over 30 år, eller unge, der er tilkendt førtidspension. Vi arbejder efter voksenudredningsmetoden og er i fuld gang med implementering af VUM 2.0.

I Brønderslev Kommune arbejder vi desuden ud fra tre fælles værdier. Vi er modige, nysgerrige og fællesskabende og det er vigtigt for os, at du kan se dig selv i disse værdier.

Vi ønsker os af dig:

  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler
  • Brænder for at gøre en forskel for borgere, der er udsatte pga. fysiske, psykiske og/eller sociale problemstillinger
  • Befinder dig godt i myndighedsrollen og kan arbejde systematisk og struktureret og se den faglige mening med de administrative opgaver
  • Er en god og sikker formidler både skriftligt og mundtligt
  • Gør dig umage med at give den bedst mulige service indenfor de eksisterende rammer
  • Har et blik for at socialfaglighed og økonomi går hånd i hånd i sagsarbejdet
  • Er en god kollega og bidrager positivt til det sociale fællesskab
  • Det er en stor fordel hvis du har erfaring fra det specialiserede område, herunder BPA-området

Vi tilbyder en myndighedsafdeling der:

  • Består af en flok engagerede kolleger, hvor vi hjælper hinanden og hvor der er høj grad af tillid og respekt samt en ikke ubetydelig portion humor
  • Foretager individuelle vurderinger og finder dertil specialiserede indsatser
  • Lægger vægt på ”kun” at være i borgerens liv i den tid, der er behov for støtte 
  • Arbejder tværfagligt og inddrager relevante samarbejdspartnere i opgaveløsningen
  • Tilbyder et grundigt introduktionsprogram med fast mentor tilknyttet
  • Tilbyder ugentlige sparringsmøder og har fast supervision 
  • Har en ledelse der vægter dialog, selvtilrettelæggelse i arbejdet, anerkendelse og tillid højt
  • Har mulighed for hjemmearbejdsdage og flekstid

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 37 timer om ugen

Det er nødvendigt at du har kørekort B, da der er en del kørsel forbundet med arbejdet. Kommunen råder over biler der kan bookes i forbindelse med arbejdsmæssige opgaver.

Vi tilbyder ansættelse og løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer. 
 

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder Susanne Erstvang Zacho, tlf: 9945 5838 eller teamkoordinator Joan Dahl tlf: 9945 5951

I forbindelse med ansættelse vil du blive bedt om at fremvise straffeattest. 

Ansøgningsfrist er den 14. januar 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. januar 2024. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Brønderslev Kommune, Rådhusgade, 5, 9330 Dronninglund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955705

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet