Lærer søges til spændende stilling med fokus på tysk, dansk, engelsk og historie

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger fra d. 1. august eller snarest derefter en faglig dygtig, ambitiøs og initiativrig lærer til en fast stilling i fagene tysk, dansk, engelsk og historie til vores 7. -9.årgang. 

Er du en lærer, med en stærk faglighed, høj didaktisk kompetence som du kan sætte i spil for alle elevers læring og trivsel. Er du stærk i at sætte tydelig struktur og stilladsere læringsmiljøet, så eleverne opnår de bedste lærings- og deltagelsesmuligheder, og har du et godt humør, som smitter på både elever og kolleger. Har du et stort personligt drive, er nysgerrig på den nyeste udvikling inden for dit fag samt pædagogik og didaktik, så har vi brug for dig.

Du kommer primært til at varetage tysk, dansk, engelsk og historie på vores 7-9.årgang, men der kan være andre opgaver og årgange i stillingen også. Du vil komme til at indgå i et team, hvor det er nødvendigt at du har lyst til og kan se en nødvendighed i at arbejde tæt sammen om udvikling af jeres fælles praksis.


Ved ansættelsen vil der blive lagt vægt på følgende kvalifikationer:

  • At din praksis og dit sprog afspejler, at du tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, og at det er dig og dine kolleger der har ansvaret og mulighederne for at udvikle elevernes bedste til at blive godt for både dem selv og fællesskabet. 
  • At du har kendskab til og viden om anvendelse af fællesskabende didaktikker, sådan at du i din praksis anvender metoder til tilrettelæggelse af undervisningen, der skaber lærings- og deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • At du har høj faglighed i kernefagene
  • At du fokuserer på elevernes styrker og muligheder
  • At du kan indgå i et tæt skole-hjemsamarbejde og ser det som en værdi
  • At du kan indgå i et tæt professionelt teamarbejde og generelt ser professionelt læringsfællesskab som en styrke

Dronninglund Skole 
Der er ca. 650 elever og ca. 80 ansatte på skolen. Dronninglund Skole ligger kun 30 minutters kørsel i bil fra Aalborg og ca 50 minutter i bus. Bussen går regelmæssigt, så det er let at komme til og fra området. Vi er en arbejdsplads med stor mulighed for flexibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og med en god kollegial kultur, med plads til både stærk udvikling af faglighed og godt kollegaskab.

Vi er en klyngeskole og arbejder i teams. Skolen arbejder på at skabe et stærkt inkluderende læringsmiljø, hvor de voksne tager ansvar for, at der skabes lærings- og deltagelsesmuligheder for alle børn. overgange samt opbygning af bro mellem almen og special, hvor vores børne- og læringssyn tager udgangspunkt i den systemiske tænkning. 

Dronninglund Skole har foruden almenskole fra 0. – 9. årg., et af kommunens to 10. klassecentre, en almen SFO og Specialcenter. Skolen er pr. 1 august en del af Brønderslev kommunes Distrikt Øst


Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er: 

  • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
  • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
  • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv 
  • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.
 
Stillingen er på 37 timer om ugen.
 
Du kan læse lidt mere om skolen på https://dronninglund-skole.aula.dk/ eller finde os på Facebook.
 
Ligeledes kan det oplyses, at der indhentes børneattestAnsættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist til stillingen er fredag d. 5/7 2024 kl. 12.00

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brønderslev Kommune, Rørholtvej 20, 9330 Dronninglund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078079

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet