Engagerede lærere søges til Agersted Friskole med fokus på dansk, engelske, tyske, samfundsfag og biologi i et dynamisk undervisningsmiljø

dato

Agersted Friskole er en lille, dynamisk skole, hvor fællesskab, faglighed og trivsel er hjørnestenene i hverdagen. Vi tror på dannelse som en rejse, der opstår i mødet mellem det nære og det globale. Derfor arbejder vi med en undervisning, der både styrker rødderne i lokalsamfundet og giver eleverne vinger til at forstå den store verden. Hos os er nysgerrighed, kreativitet og faglighed ikke modsætninger, men en helhed, der gør læring levende. 

Vi søger 
Vi søger nu to engagerede lærere, der vil være med til at forme denne hverdag. Begge stillinger er fuldtid og indeholder dansk i både mellemtrin og udskoling – et fag, der hos os handler om mere end grammatik og litteratur. Dansk er nøglen til at forstå sig selv og andre, til at skabe fællesskab og til at udvikle kritisk tænkning. Derudover har vi brug for at dække fagene engelsk, tysk, samfundsfag og biologi.

Begge stillinger er som udgangspunkt med klasselærerfunktion. Derfor lægger vi vægt på, at du har erfaring med tæt skole-hjemsamarbejde, da samarbejdet mellem skole og hjem er en grundpille i vores værdigrundlag og i arbejdet med trivsel og udvikling.

Vi tror på, at fællesskab og læring styrkes, når vi rejser ud sammen. Derfor tager vi på lejrskole med overnatninger på alle klassetrin – en tradition, der skaber relationer og oplevelser, som rækker langt ud over skolen. Vi forventer, at du som lærer deltager aktivt i både planlægning og gennemførsel af disse ture.

Om os 

Hos Agersted Friskole får du en arbejdsplads med højt til loftet, hvor idéer og initiativer værdsættes. Vi tilbyder et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på trivsel – både for elever og lærere. Vi øver os på at bruge den frihed, vi har som friskole, så du får mulighed for at forme og udvikle undervisningen, skabe spændende læringsforløb og være en del af en kultur, hvor morgensang, temadage, ekskursioner og kreative projekter er en naturlig del af hverdagen. 

Forventninger til ansøgningen 

Din ansøgning skal ikke kun fortælle om dine faglige kompetencer, men også give os et indblik i, hvordan du vil bruge den frihed, friskolens rammer tilbyder, til at udvikle din undervisning. Beskriv gerne konkrete idéer til læringsforløb, projekter eller metoder, der kan styrke elevernes nysgerrighed, kreativitet og faglige niveau. Vi vil gerne høre, hvordan du ser dig selv som en aktiv del af skolens kultur og fællesskab. 

Praktiske oplysninger 

Send din ansøgning og CV Ansøgning med sikkerpost via skolens hjemmeside senest tirsdag d. 16. december. Samtalerne finder sted den 22. december. 

Tiltrædelse er januar eller februar 2026, og ansættelsen sker efter gældende overenskomst.  

Har du spørgsmål til stillingerne og vores skole, er du velkommen til at kontakte skoleleder Anders Thomsen på 92909412 eller at@agerstedfriskole.dk 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

S/I Agersted Friskole og Børnehave SFO-klub, Præstbrovej, 9330 Dronninglund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/44789e6a-96f0-4f9a-ae94-58818101479b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet