Børne- Unge rådgiver til Familieafdelingen - Brønderslev Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 Så er det nu hvis du vil være en del af vores spændende arbejdsplads. 

Familieafdelingen i Brønderslev Kommune har gennem de seneste år udviklet sig med rivende hast. Vi er drevet af en klar strategi, engagement og hjerteblod – og et konstant fokus på at optimere indsatsen og levere den bedste hjælp til børn og familier….  Og det går ganske godt, når vi selv skal sige det.

Familieafdelingen består af 2 myndighedsgrupper – Øst som har til huse I Dronninglund og Vest som har til huse i Brønderslev. Derudover rummer afdelingen et lille sekretariat.

De 2 ledige stillinger er i Familieafdelingen Øst- Afdelingen består af 13 Børne- Unge rådgivere og en faglig, daglig leder.

Familieafdelingen, samlet set er en del af Børne- og Familieområdet, som udover Familieafdelingen også består af Sundhedsplejen, PPR, Støtteteamet samt Familiehuset Hegely, der danner ramme om vores samlede tilbudsvifte. I skrivende stund er vi godt 120 kolleger om opgaverne.

Brønderslev kommunes indsats på det specialiserede børneområde kalder vi ”Varige Spor”. 

Varige Spor danner rammen om vores daglige praksis- Og omfatter både de sager, der omhandler børn i udsatte positioner, og de sager hvor der er tale om børn med handicap. Du kan læse meget mere om ”Varige spor” her: https://www.bronderslev.dk/i/Diverse/Redirects/VarigeSpor.pdf

 

Dine opgaver:

Du vil primært komme til at arbejde med støttende indsatser til børn og unge indtil 15 år samt anbringelser udenfor hjemmet efter barnets lov. 

Vi er allerede godt i gang med  implementeringsprocessen for den nye lovgivning.  En proces du, som vores nye kollega, også vil blive en del af. 

Der er tale om en fremskudt sagsbehandling med inddragelse af netværk – såvel det private som det offentlige.  Stillingen omfatter ligeledes en del konsultativt arbejde i tværfagligt sammensatte fora – fx Tværfagligt Småbørnsteam og Tværfagligt Skoleteam. 

Vi forventer:

  • At du har en uddannelse, som socialrådgiver
  • At du er interesseret og målrettet i arbejdet med børn og familier i sårbare og udsatte positioner.
  • At du kan arbejde selvstændigt, da vi har en høj grad af egen kompetence.
  • At du ikke lader dig skræmme af en til tider hektisk og uforudsigelig hverdag.
  • At du er indstillet på at arbejde meget ude i familierne.
  • At det er helt naturligt for dig at inddrage børn og familier.
  • At du arbejder med en høj grad af transparens i dine sagsforløb
  • At du er systematisk og har overblikket over den administrative del af funktionen.
  • At du har lyst til og evner for at arbejde tværfagligt.
  • At du er indstillet på at arbejde i et fast team.
  • At du kan trives i et dynamisk og levende hus

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og udfordrende job, hvor der i den grad er fokus på udvikling
  • Knivskarpe retningslinjer, rammer og råderum
  • Høj egen kompetence
  • En velfungerende og fasttømret myndighedsgruppe med særdeles kompetente og kanon kollegaer
  • En afdeling, hvor vi deler et fælles fokus på optimale løsninger
  • En afdeling, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling
  • En afdeling, hvor vi prioriterer faglig viden og personlig udvikling
  • Supervision og faglig sparring som en selvfølgelig del af jobbet
  • Administrativ bistand

Brønderslev Kommune bruger det digitale sagsbehandlingssystem DUBU og dermed den socialfaglige metode ICS.


Du kan læse Brønderslev Kommunes Børnesyn her
 
Løn og ansættelsesvilkår 

  • Din løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.


Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Pia Horndal 99454555. Faglig leder for Øst Jette Bruun Larsen 99455603 

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest torsdag d 14.3.2024 kl. 8.00.  Vi forventer at holde samtaler tirsdag d 19.3 2024.
 

Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende: 

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. 
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brønderslev Kommune, Karetmagervej 15B, 9330 Dronninglund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997290

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet