Nye medlemmer i Frivilligrådet skal styrke samarbejdet mellem civilsamfund og kommune i Brønderslev

Foto: Brønderslev kommune.
dato

Frivilligrådet i Brønderslev Kommune har fået nye medlemmer efter valget den 26. marts 2026 og styrker samarbejdet mellem civilsamfund og kommune.

Frivilligrådet fungerer som bindeled mellem kommunen og det frivillige sociale arbejde og sikrer løbende dialog mellem det frivillige og offentlige sociale område, så indsatserne supplerer hinanden.

Rådets rolle er blevet endnu vigtigere, efter involvering af frivillige og civilsamfund nu er en del af både den nye ældrelov og Barnets Lov. Tæt samarbejde mellem kommuner og civilsamfund er nødvendigt for at kunne løse komplekse udfordringer som ensomhed, mistrivsel og økonomiske pres, hvilket kræver nye løsninger.

Samarbejdet udnytter de frivilliges engagement og ressourcer til at skabe stærkere og mere nære fællesskaber, hvilket øger livskvaliteten for borgerne i Brønderslev Kommune.

Torsdag den 26. marts 2026 blev der afholdt valg til Frivilligrådet i Idrætscenteret i Hjallerup. De indvalgte medlemmer er: Villy H. Mortensen, Karen Marie Kristensen, Jørgen Weinkauff Jakobsen, Rasmus Mose Bach Sundby og Niels Christian Aagaard. Herudover deltager Johnni Olesen i Frivilligrådet som repræsentant for Social- og Handicapudvalget.

Frivilligrådet fortsætter nu arbejdet med at styrke samarbejdet og fremme frivillighed til gavn for alle borgere i kommunen.

https://www.bronderslev.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder/valgt-til-frivilligraadet-2026

Kilde: Brønderslev Kommune