Digital platform skaber forbindelser i lokalsamfundet

Profilbillede
dato

Brønderslev Kommune har indgået et samarbejde med det digitale fællesskab Boblberg, hvor borgerne kan finde nye fællesskaber og skabe nye sociale relationer.

Idéen med platformen er, at borgerne bliver inviteret og inspireret til at bruge lokalsamfundet på nye og spændende måder - og i fællesskab med andre.

Boblberg har mere end 360.000 brugere, hvor borgere i lokalsamfundene deler fælles interesser, oplevelser og sociale aktiviteter.

Frivillighed og fællesskaber

Boblberg baner vejen for nye fællesskaber og frivillighed i lokalsamfundet, men er også en platform, hvor man åbent kan tale om svære emner som for eksempel mentalt helbred.

Gennem selvoprettede opslag skaber borgerne forbindelser til hinanden, som de kan tage med ud i den virkelige verden. Nogen finder en ny træningsmakker eller en at strikke med, mens andre finder hinanden for at hindre ensomhed og psykisk sårbarhed. 

Det er gratis for borgere i Brønderslev Kommune at oprette en profil på Boblberg.dk.

Kilde: Brønderslev Kommune