Den første af sin slags i Danmark - Asaa Billardklub

Profilbillede
dato

Jyske Bank Boxen, Aalborg Portland Park og nu også Sparekassen Vendsyssel Arena – Asaa Billardklub. Asaa Billardklubs elitehold, som pt holder til på en flot tredjeplads i Søgaard ligaen, kan nu byde sine modstandere velkommen i Sparekassen Vendsyssel Arena.

Klubben har indgået en treårig sponsoraftale med Sparekassen Vendsyssel, hvilket blev konfirmeret i går, da parterne mødtes – dels til underskrivelse og dels til fremvisning af det nye arenaskilt på klubhuset. Aftalen er så vidt vides den første at sin slags for en billardklub.

Niels Jørgen Hansen og afdelingsdirektør Anders Guldborg fra Sparekassen Vendsyssel har store forventninger til samarbejdet, og begge er enige om, at denne aftale er til gavn for alle i lokalsamfundet, og desuden manifesterer Asaa Billardklub som en af landets førende billardklubber.

Ud over den nye sponsoraftale var der også besøg af Sparekassen Vendsyssels fond, Dronninglund.

Villy Sørensen og Jesper Nielsen fra fondens bestyrelse kom forbi med det synlige bevis på, at klubben har modtaget støtte til indkøb af varmepumper, hvilke allerede er blevet installeret og har betydet en markant forbedring af indeklimaet i spillelokalet.

Det eneste vi nu venter på, er at komme i gang med at spille billard.

Kilde: Assa Billardklub