Vidste du, at du har kunst og kultur lige i baghaven?

Profilbillede
dato

Som beboer i Dronninglund er du så heldig at have et kunstcenter så tæt på, at det næsten ligger i din baghave. Men hvis du aldrig har været der, eller hvis du bare har brug for at få genopfrisket, hvad Dronninglund Kunstcenter egentlig har at byde på, så læs med her.

Kunstcenteret er kendt for at vise varierende udstillinger indenfor alle genre, både malerier, tegninger, grafik, foto, tekstil, keramik, glaskunst, skulpturer og så videre. Det er drevet af frivillige, og er præget af alsidige udstillinger af høj kvalitet. Her er et par eksempler på nogle af de udstillinger du kan opleve lige nu:

Hovederne er tilbage

Hvis du har besøgt Dronninglund Kunstcenter før, så har du med garanti set Kadziolas fascinerende hoveder. På grund af en stor renovering sidste år, har hovederne været væk, men nu er de endelig tilbage på forpladsen, hvor de hører hjemme. Hvis du ikke har set dem før, er de klart et besøg værd. 

Dekonstruktion - Konstruktion

Anne Vilsbøll har i udstillingen Laboratorie lavet den smukke Threshold-serie. Serien er produceret gennem en spændende proces, hvor smukke, farverige indiske sarier er blevet dekonstrueret til flydende fibre, hvor oprindelige broderier, diverse trykteknikker, indfarvninger i forvandlet form og mikroskopiske spiralformer griber ind i hinanden og skaber nye konstellationer.

Kunstcenteret er placeret i et dejligt naturområde ved Dronninglund Storskov, og inde i den særprægede bygning kan du opleve både udstillinger, butik og café.

Kilde: Dronninglund Kunstcenter