Opdag den 450 hektar vildmose fuld af vilde fugle og smuk, rå natur.
Fra ca. 1500 f.Kr. har mosen vokset sig til en højmose på ca. 50.000 m2. I 1920’erne opkøbte staten en stor del af vildmosen og påbegyndte et kæmpe projekt med at dræne vildmosen. Den er sidenhen blevet opdyrket, og i dag er der kun få rester tilbage af den oprindelige vildmose.
I 1930 var der et stort udbrud af kvæg-turberkulose, så staten brugte vildmosen som reservat for raske dyr og byggede staldgårde til de mange raske kreaturer, som bønderne sendte af sted for i mellemtiden af desinficere deres stalde.
I 1970erne fik københavnerne smag for den gode vildmosekartoffel. Det gav bedre vilkår til landmændene, som havde købt gårdene i vildmosen af staten. Sidenhen har gårdene fået hver deres særpræg, men de har stadig ikke vejnumre og navngives gård nummer 1, gård nummer to, osv.
I dag består vildmosen af 450 hektar rå natur, og hvis du besøger vildmosen i vinterhalvåret, kan du være sikker på at træffe store flokke af både svaner, gæs og rovfugle.