MØD LAILA CHRISTENSEN

“Mit navn er Laila Christensen. Jeg flyttede til Aså juli 2025. Jeg har firmaet Coach Vision og arbejder med regnskab, coaching og konsulentopgaver. Jeg har kontor hjemmefra i Aså og kører også ud til kunder og opgaver.”

Portrætfoto af Laila Christensen

Hvem er du, hvad hedder din virksomhed, hvor ligger den, og hvad laver I?

“Mit navn er Laila Christensen. Jeg flyttede til Aså juli 2025. Jeg har firmaet Coach Vision og arbejder med regnskab, coaching og konsulentopgaver. Jeg har kontor hjemmefra i Aså og kører også ud til kunder og opgaver.”

Hvad fik dig til at vælge netop dette erhverv?

“Jeg er menneskenørd og talnørd, så det er naturligt for mig at arbejde med begge dele. Jeg har været selvstændig med firmaet Coach Vision siden 2008. Jeg er tidligere selvstændig ejendomsmægler, regnskabschef med mere og har et bredt virke/CV bag mig, herunder i dag cirka 20 faste kunder med regnskabsopgaver gennem mange år.”

Hvad er den vildeste forespørgsel, du nogensinde har fået fra en kunde?

“Jeg har heldigvis fået mange spændende forespørgsler og opgaver gennem tiden. Har dog valgt at blive i Danmark på trods af spændende tilbud. Det vildeste for mig nu er, at jeg "kun" arbejder cirka 37 timer om ugen. Arbejde, netværk, frivilligt arbejde, politik med mere har førhen været en livsstil. Nu giver jeg mig selv tid til andre ting i livet også.”

Hvad elsker du mest ved at drive virksomhed i netop Dronninglund?

“At bo tæt ved havet var et must for mig. Og i Aså og Dronninglund nyder jeg de nære og tætte relationer, som netop småsamfund kan byde på.”

Hvilken anden lokal virksomhed fortjener mere lokal opmærksomhed?

“Basistryk & Skilte, som jeg har fornøjelsen af at være bogholder for en gang om ugen gennem efterhånden nogle år.”