Hos bedemand Kent Sigsgaard bliver det sidste farvel noget særligt

Profilbillede
dato

Bedemand Kent Sigsgaard ligger i Østvendsyssels hjerte, slotsbyen Dronninglund, og har et bredt lokalt kendskab til oplandsbyerne Asaa, Hals, Sæby, Gandrup, Vester Hassing samt Vodskov.

Kent Sigsgaard har fysisk kontor i både Dronninglund og Hjallerup

"Jeg er uddannet bedemand og blomsterdekoratør og blev i 1997 ansat i en begravelsesforretning", fortæller Kent Sigsgaard. "Min far var kirkegårdsgraver. Jeg blev tidligt interesseret for bedemandsfaget og dermed ansat ved kirken".

I 2014 stiftede Kent Sigsgaard sin egen bedemandsforretning, hvor der bliver lagt stor vægt på omsorg, nærvær og respekt. - "Jeg forstår den situation, som de pårørende står i, og jeg kan hjælpe med alle aspekterne i forbindelse med planlægning og udførelsen af begravelsen eller bisættelsen. Jeg tager altid højde for de forskellige behov og ønsker, som måtte være i familien".

Dorthe Thorsen Hansen, der blev ansat i Kent Sigsgaards bedemandsforretning i 2018, fortæller:
"Jeg har været i sundhedssektoren siden 1990, og min faglighed og erfaring udspringer af det samarbejde, jeg har haft med de pårørende i denne sektor, hvor jeg har fulgt de ældre på den sidste rejse. Jeg er uddannet SOSU-assistent og har arbejdet i sundhedssektoren i godt 12 år - og derefter som kirkesanger, hvor jeg har og fortsat gør tjeneste".


Dorthe Thorsen Hansen har længe interesseret sig for kontakten til de pårørende og har en naturlig tilgang til at tale med mennesker i sorg. - "Jeg sætter en ære i at kunne hjælpe de pårørende igennem den svære stund, efter et dødsfald er indtruffet. Det er naturligt at føle sig usikker på, hvor man skal starte med det hele, men det hjælper jeg dig trygt igennem. Jeg er god til at lytte og skabe relation på kort tid", fortæller Dorthe Thorsen Hansen.

Hos bedemand Kent Sigsgaard er nøgleordene omsorg, nærvær og respekt, hvor det helt overordnet handler om ordentlighed.

"Vi er måske også lidt utraditionelle på nogle områder, fordi vi er nogle små selvstændige forretninger. Hos os tilstræber vi altid, at det er den person de pårørende kontakter hos os, der følger forløbet hele vejen igennem, så man opbygger tillid og tryghed hos de pårørende, som er vigtig i en svær situation", fortæller Kent Sigsgaard, der er uddannet gennem danske bedemænd og har mange års erfaring i branchen.


"Vi er kontaktbare alle døgnets timer - hele året rundt - og derfor sover vi også tættere på telefonen. Vi er dog mennesker som alle andre, men må ofte “holde søndag om mandagen” og bruge privatlivet, når vi har mulighed for det".

"Vi er os selv og ikke afhængige af en brancheforening - det bliver vi heller ikke. Vi ser alle pårørende som noget særligt. Vi er opmærksomme på de individuelle ønsker, som vores kunder har - og vi gør det bedste for at opfylde dem", forklarer Kent Sigsgaard og tilføjer: "Vi vil være den bedste hjælp i en svær tid".

Læs mere på hjemmesiden her

Kontakt: Kent Sigsgaard på Tlf.: 23111566

Email: bedemandkentsigsgaard@email.dk

Adresse: Slotsgade 70, 9330 Dronninglund

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Bedemand Kent Sigsgaard // Kent Sigsgaard