Gå på eventyr i Dronninglunds Naturpark

Profilbillede
dato

I Dronninglund Naturpark også kaldet den grønne oase kan du tage de små med på opdagelse. I kan blandt andet besøge Junglestien fuld af forhindringer og jungleatmosfære. Prøv kræfter med de 14 forskellige forhindringer undervejs. Der er både svævebane, klatreudfordringer, svævebane og meget mere. 

Når I har været igennem Junglestiens udfordrende terræn, kan I besøge den fine minigolfbane med familien, hvor der er også er rig mulighed for beachvolley, petanque og tennis.

Har I mod på flere udfordringer, så tag børnene med på skattejagt rundt i naturparken. Orienteringsløbet har mange forskellige poster, der skal løses undervejs og gør det til en sjov og udfordrende aktivitet. 

Naturparken indeholder også markerede vandreruter, så I ikke farer vild undervejs, eller I kan tage den firbenede ven med hen til hundeskoven, hvor hunde er meget velkomne.

I kan slutte dagen af i bålhytten og ved legepladsen, hvor der er rig mulighed for at lave sin egen mad. Ellers kan I tage et smut forbi den lokale skovkiosk nær minigolfbanen.

Dronninglund Naturpark ejes af Dronninglund Borgerforening. Du kan læse mere på deres hjemmeside

Kilde: Redaktionen