Fantasy - en fantastisk genre

Profilbillede
dato

I Fantasy vrimler det med tryllestave, troldmænd, stærke helte og blodtørstige vampyrer. Fantasygenren er populær som aldrig før. Sidste år måtte vi sige farvel til den enormt populære tv-serie Game of Thrones – og i år har vi budt velkommen til Netflix-serien Witcher.

Men hvad er fantasy, hvor kommer genren fra, og hvad kan den genre, som ingen andre genrer kan? 

Forfatterne Tina Sanddahl og Aura Isolde giver deres bud, hvor de bl.a. kommer ind på deres egne fantasybøger og hvordan de har arbejdet med genren. Er man i tvivl om hvordan man kommer i gang med genren, giver de en også inspiration til hvilke bøger du bør kaste dig over.

Tina Sanddahl debuterede i 2015 med fantasytrilogien Mørkets søn i samarbejde med forfatteren Jeanette Hedengran. Aura Isolde, synonym for Tanja Lønberg Rasmussen, debuterede i 2014 og udkom i februar 2020 med sin første fantasy roman Gråzonen. Tanja er desuden opvokset i Hadsund. 

Kom - bliv klogere og få inspiration til genren – for det er helt sikkert at Fantasy er kommet for at blive!

Arrangementet er for unge og voksne

Entré 25 kr. Billetter købes på www.himmerlandsbilletten.dk.

Sted: Mariagerfjord Bibliotekerne

Tidspunkt: Tirsdag kl. 17.00-19.00


Kilde: Mariagerfjord Bibliotekerne