Historien om Hundslund Kloster, det nuværende Dronninglund Slot

Dronninglund Slot
Profilbillede
dato

Dronninglund Slot var i middelalderen et nonnekloster under navnet Hundslund, der indgik i en gruppe af “benediktinernonneklostre” omkring Limfjorden.

Formentlig blev klostrene grundlagt i perioden 1100-1250, men i Hundslund Klosters tilfælde lyder det til, via et gammelt sagn, at det blev stiftet allerede i 1000-tallet af biskop Odinkar af Ribe.

Den ældst kendte kirke på stedet er dog tidligst fra første halvdel af 1200-tallet, og den første sikre omtale af klosteret er fra 1268.

Klostrene i Børglum og Vrejlev tilhørte præmonstratenserordenen.

Klostre af Benediktinerordenen var generelt meget selvstændige, og nonnerne i Hundslund har alene stået under opsyn af deres priorinde og af biskoppen i Børglum samt af deres lokaladelige slægtninge og velgørere.

Senmiddelalderen

I løbet af senmiddelalderen (1340-1536) oparbejdede Hundslund Kloster en betydelig mængde gods, der ved middelalderens udgang gjorde det til et af Danmarks rigeste nonneklostre. Det besad over 200 fæstegårde og huse, fire møller, fiskerettigheder i Limfjorden og patronatsret (rettigheder, der typisk tilfalder en godsejer) til Vadum Sognekirke.

Godset blev drevet ved en adelig forstander, og det lå især i det store Hundslund Sogn, hvorover klosteret af kongen fik egen juridisk domsmyndighed i 1450’erme (birkeret, der betyder samme regler for en lille retskreds udskilt fra et herred).

En stor del af godset blev erhvervet i 1393, da Margrete 1. indstiftede en daglig sjælemesse hos nonnerne. Yderligere en stor portion kom til i 1457 gennem donation og mageskifte fra Anders Nielsen Banner til Kokkedal.

Det rige nonnekloster tiltrak sig uønsket interesse under Grevens Fejde 1534-36 fra sin egen gejstlige værneherre, biskop Stygge Krumpen af Børglum. Stygge Krumpen blev i 1535 anklaget af nonnerne for at have ladet dem fortrænge ”med overvælde og ondt regimente”; én af nonnerne lod biskoppen endda angiveligt piske med ris.

Foto: Hundslund Kloster

Reformationen

Ved Reformationen i 1536 blev klosteret formelt ophævet, idet nonnerne dog fik lov at blive boende, hvilket de sidste to endnu gjorde i 1581. I denne tid blev klostergodset administreret af kongelige lensmænd. Dette udløste i 1558 en bondeopstand pga. bøndernes forringede vilkår i forhold til klostertiden.

I 1581 overgik gård og gods til privatadeligt eje, fortsat under navnet Hundslund Kloster, og i 1690 blev Hundslund solgt til Christian 5.s dronning, Charlotte Amalie, der ofte opholdt sig på herregården, som hun lod omdøbe til Dronninglund Slot.

Østfløjen var antagelig klosterets vigtigste fløj. Her var nonnernes sovesal, dormitoriet, og fra fløjens andet stokværk var der let adgang til nonnernes pulpitur (et pulpitur i en kirke er et ophøjet galleri) i kirkens vestlige ende og galleriet hen mod koret. Kirken har haft to stokværk; et nedre til sogneboerne og et øvre til nonnerne.

Efter reformationen kom Hundslund Kloster ind under kronen med kendte historiske personligheder som lensmænd, bl.a. to af slægten Corfitz Ulfeldt og Peter Munk, der var en af de fire regeringsråder, som under Christian IV´s mindreårighed styrede land og rige (Christian den IV var 11 år).

Fra 1581 ophørte klosteret at være krongods og blev overtaget af herremanden Hans Johansen Lindenow, der anlagde en ny borggård med de to hjørnetårne, og som endvidere opførte avlsgården, der dengang var en af Jyllands største.

Efter dronningens død overtog hendes søn Frederik den IV Dronninglund, men overdrog det året efter til sin søster, prinsesse Sophie Hedevig, der ved at opbygge sognets skolevæsen og gennemrestaurere kirken, fik stor betydning for det store Dronninglund Sogn.

Blandt kendte ejere af Dronninglund var grønlandsfareren Jacob Severin fra 1736 til 1753. Ikke mindre kendt var den følgende ejere greve Adam Gottlob Moltke, der bl.a. lod anlægge den pragtfulde slotshave.

Blandt de senere ejere var konsul Strøyberg, der havde Dronninglund fra 1916 til 1929. I hans tid kom mange prominente personer på slottet, således forfatteren Agnes Henningsen, der var søster til fru Strøyberg, og som i sit store erindringsværk fortæller om dage på slottet sammen med sin søn, den kendte arkitekt Poul Henningsen.

I dag

I dag tilbydes denne pragtbygning til et særdeles velindrettet og funktionelt hotel og kursuscenter, der henvender sig til alle med interesse og sans for det eksklusive og komfortable, tilpasset disse bygningers helt specielle muligheder.

Et moderne kursuscenter med alle nye tekniske faciliteter stillet til rådighed, har her givet de gamle bygninger ny værdi ved at blive anvendt med respekt for de historiske rammer.


Kilde: Birgitte Meyer